Til Esbjerg ved et tilfælde
I 2015 besluttede Marta Sawicka og Antonio Carratù, der dengang boede i Belgien, sig for et sceneskift. Aftalen blev, at den, der først fandt et nyt, spændende job, fik lov at bestemme, hvor de skulle flytte hen. Så da Antonio efter en jobsamtale hos esbjergensiske Sebra, der designer legetøj og interiør til børn, blev tilbudt stillingen som industriel produktdesigner, var beslutningen truffet: Parret skulle til Esbjerg. Og selvom de ikke kendte noget til området i forvejen, er de i dag glade for dén beslutning:
– Det er skønt at have by og natur så tæt på. Vi kan godt lide at være aktive og sætter stor pris på at kunne gå tur i skoven eller ved stranden. Når vi har venner og familie på besøg, tager vi dem også ofte med i dyrehaven og fodrer rådyr – eller ud til Vadehavscentret, siger Marta, der i dag er ansat som grafisk designer ved reklamebureauet Kirk & Holm.
Selvom parret, der er opvokset i hhv. Polen og Italien, tidligere har boet i storbyer som Milano og Dublin, føler de ikke, de lider afsavn i Esbjerg.
“Jeg plejer at beskrive Esbjerg som en lille by, der har alle fordelene fra en storby”
Antonio Carratù
industriel produktdesigner og tilflytter
– Der er sket rigtig meget i byen de sidste par år, og der åbner hele tiden nye spisesteder og cafeer. Jeg plejer at beskrive Esbjerg som en lille by, der har alle fordelene fra en storby, forklarer Antonio, der samtidig vurderer parrets karrieremuligheder som værende bedre her:
– Det føles som om, der er mange flere muligheder her, fordi der ikke er helt så mange om buddet. Og antallet af jobs vokser hele tiden. Jeg tror faktisk, vi ender med at blive boende – selvom vi oprindeligt havde regnet med at rykke videre om et par år.
Marta og Antonio aftalte i 2015 at den, der først fandt et nyt, spændende job, fik lov at bestemme, hvor de skulle flytte hen. Antonio fik job hos esbjergensiske Sebra, der designer legetøj og interiør til børn.
Chokoladeeventyr
Da Timothy Ibbitson i 2007 arbejdede som kok i Dublin fik han en dansk ven, der åbnede en helt ny verden af brød for ham. Hans ven tog nemlig altid rugbrød og andre surdejsbrød med, når han havde været hjemme i Danmark. Og da Timothy i sommeren 2008 rejste til Ribe for at besøge vennens familie, blev han introduceret til ophavsmanden bag det brød, hans smagsløg igennem mange måneder havde beundret: Mikkel Hansen fra Ribe-bageriet Pompei.
– Jeg fik lov til at komme i nogle måneders praktik hos Pompei. I den periode boede jeg i en campingvogn og brugte alle vågne timer på at eksperimentere med surdej og læse bøger om brød, tænker Timothy, der oprindeligt er fra Canada, grinende tilbage.
Efter nogle måneder i Ribe rejste han tilbage til Dublin, hvor han bagte surdejsbrød til en Michelin-restaurant, inden han fik job på et bageri i Edinburgh, der bl.a. leverede brød til de kongeliges ferieresidens. I 2010 flyttede han igen til Ribe – for at komme i lære hos Mikkel Hansen på Pompei.
– Der var jo allerede én god bager i byen, så da jeg var uddannet, besluttede jeg mig for at satse på noget andet, nemlig chokolade. Og med inspiration fra de restauranter, jeg har arbejdet på, hvor fokus altid er på friske ingredienser af høj kvalitet, besluttede jeg, at dét skulle være kendetegnet for min chokolade, fortæller Timothy, der derfor bruger den verdensberømte Valrhona-chokolade som base med lokale råvarer som smagsgivere.
“Vi bruger fx honning fra Rømø, Gråsten æbler, bær fra Vibegaard og øl fra Ribe Bryghus. De ting, jeg ikke kan købe lokalt, dyrker jeg i min kolonihave.”
Timothy Ibbitson
chokolademager og tilflytter til Ribe
– Vi bruger fx honning fra Rømø, Gråsten æbler, bær fra Vibegaard og øl fra Ribe Bryghus. De ting, jeg ikke kan købe lokalt, dyrker jeg i min kolonihave. Vi laver også vores egen Vadehavssalt til saltkaramellen, forklarer chokolademageren, der efter at have solgt engros i nogle år åbnede sin første butik i Ribes gågade i 2016.
Og trods den varme modtagelse er der ikke planer om at åbne flere butikker:
– Jeg vil selv fremstille al chokoladen, og det sætter en naturlig begrænsning på mængden. Når folk får en æske chokolade fra mig, skal det være ligesom en rigtig god restaurantoplevelse.
Timothy Ibbitson, der oprindeligt er fra Canada, åbnede i 2016 en chokoladebutik i Ribes gågade.
Fra Shanghai til Ribe
Da Line Fricke og Leon Walker, der begge er 30, slog sig ned i Ribe i 2016, var det egentlig blot tænkt som et pitstop. Parret havde i flere år boet i Shanghai, hvor Leon, der er fra New Zealand, arbejdede i en bank, mens Line, der er opvokset i Ribe, arbejdede med events. Efter et års orlov og rundrejse i bl.a. Australien og New Zealand, hvor Line uddannede sig som yogalærer, besluttede parret sig for at flytte midlertidigt hjem til Lines familie i Ribe, mens de afgjorde, hvor deres næste karriereeventyr skulle udspille sig.
– Tempoet var højt og albuerne spidse i Shanghai. Vi havde brug for at få lidt frisk luft og overvejede derfor at flytte til fx Stockholm eller Berlin, siger Line, der har en kandidat i ledelse og økonomi fra CBS og samtidig har studeret kinesisk i Kina.
Parret nåede dog aldrig så langt. Line begyndte nemlig at undervise i udendørs yoga i Ribe.
– Det var egentlig et sommertilbud til turister, men det var oftest lokale, der deltog. Det inspirerede mig til at åbne mit eget yogastudie og lave yogaundervisning hele året, fortæller hun om Studio Ribe, der slog dørene op i april i år. Samtidig er Line tilknyttet Sydvestjyske Museer som projektmedarbejder.
Line og Leon flyttede til Ribe i 2016. Nu underviser Line i udendørs yoga i Ribe, og Leon arbejder hos Ribe Jernindustri, hvor han skal hjælpe dem med at komme ind på det kinesiske marked.
Leon, der har en kandidatgrad i business og kinesisk sprog, er blevet ansat hos Ribe Jernindustri og skal hjælpe dem med at komme ind på det kinesiske marked.
– Jeg blev overrasket over, at der findes så mange internationale virksomheder i en så relativt lille by. Vi har endda fået expat-venner, ligesom vi havde i Shanghai. Men i forhold til Shanghai, har vi større livskvalitet her – stemningen er mere behagelig. Det mærker jeg især, når jeg kommer hjem fra forretningsrejser, siger Leon, der i sin jobsøgningsproces bl.a. har fået sparring hos kommunens Tilflytterservice.
I dag bor parret i egen lejlighed i Ribe midtby og har, som det ser ud nu, lagt storbydrømmene på hylden.
“Men i forhold til Shanghai, har vi større livskvalitet her – stemningen er mere behagelig.”
Leon Walker
Konsulent, Ribe Jernindustri og tilflytterservice
– Det er som om, vi har fundet den base, vi ledte efter. Det kan godt være, der ikke er helt så mange muligheder som i de helt store byer – men man skal heller ikke løbe helt så stærkt. Det er mere plads til at nyde livet ved siden af karrieren, forklarer parret, der især nyder den omkringliggende natur:
– Vi kan rigtig godt lide at cykle ud til kammerslusen og gå tur på diget, og jeg er blevet glad for at kitesurfe og køre mountainbike. Jeg er også lige begyndt til jiu-jitsu, siger Leon.
Kunsthistorikerens drømmejob
Det var en udstilling på Den Hirschsprungske Samling i København i 2009, der åbnede kunsthistoriker og museumsinspektør Josephine Nielsen-Bergqvists øjne for Ribe. Udstillingen bestod nemlig af værker udlånt fra kunstmuseet i Danmarks ældste by.
– Dét var en samling, jeg gerne ville beskæftige mig med. Og da jeg ikke som sådan havde noget, der bandt mig i København, besluttede jeg mig for at sende museet en uopfordret ansøgning, fortæller 30-årige Josephine, der er opvokset i Ringsted og blev færdiguddannet fra Københavns Universitet i 2014.
Selvom hun ikke kendte noget til hverken byen eller området, skiftede Josephine derfor – da hun fik en positiv tilbagemelding fra Ribe Kunstmuseum – andelsboligen på Amager ud med en lejlighed i Ribe i foråret 2015.
– Jeg havde en forventning om, at jeg nok ville få rigtig god tid til at se serier og skrive blogs i min fritid, når jeg flyttede til Vestjylland. Men der gik ikke lang tid, før jeg blev en del af Ribes foreningsliv. Jeg har fx altid spillet saxofon og startede derfor med at tage kontakt til byens bigband, siger Josephine, der i dag er afsted til fritidsaktiviteter og arrangementer mindst tre hverdagsaftener om ugen:
– Ud over at spille i Big Band Ribe har jeg meldt mig til langbuebueskydning på Vikingecentret og er med i beboerforeningens bestyrelse. I weekenden benytter jeg mig ofte af et af de mange kulturelle arrangementer, der finder sted i byen.
Overvejer du selv at rykke til Esbjerg?
Esbjerg Kommunes tilflytterservice kan være behjælpelige med alt fra at finde job og klarlægge boligmulighederne til oplysninger om pasningstilbud, skole og uddannelse, fritid, oplevelser, kultur og netværk.
TilflytterserviceNetop byens mangfoldige kulturliv har overrasket den københavnske tilflytter positivt:
– Ribe er på mange måder en skæg by, for selvom den er lille og ligger i Vestjylland, så er det alt andet end en provinsby. Byen fyldt med passionerede ildsjæle, der får ting til at ske. Her er mere end nok at give sig til, hvis man har lyst, slutter hun.
I foråret 2015 flyttede Josephine fra Amager til Ribe.
I Ribe har Josephine fået drømmejobbet som museumsinspektør på Ribe Kunstmuseum.