”Der er så dejligt ude på landet,” lød Dan Turélls berømte ”hyldest” til landområderne med slet skjult ironi. I dag tyder det dog på, at beboerne i Turélls gamle nabolag Vesterbro – og mange af storbyernes andre kvarterer – ikke længere har samme ironiske distance til provinsens landsamfund.
I hvert fald oplever flere lokalsamfund i Sydvestjylland i disse år en stigende interesse fra særligt storbyens børnefamilier i en sådan grad, at befolkningstallet flere steder er steget og skaber nyt liv i lokalmiljøet.
”Vi har i flere år set en tendens til, at især børnefamilier i stigende grad søger væk fra de største byer, hvilket vi også har kunnet mærke, da en del mindre og mellemstore byer har haft befolkningsvækst. Corona-krisen kan endda være med til at forstærke denne strømning og få en effekt på det fremtidige boligvalg, da nogen nu overvejer at leve på en anden måde,” vurderer Esbjerg Kommunes bosætningskoordinator, Pia Enemark.
Tallene fra Danmarks Statistik taler da også deres tydelige sprog. I løbet af de sidste ti år er antallet af tilflyttere til Esbjerg Kommune fra København, Aarhus og Odense nemlig steget med henholdsvis 30, 36 og 118 pct., mens godt hver fjerde tilflytter sidste år kom fra en af landets fire største byer.
Det bedste fra begge verdener
Det er typisk børnefamilier, der søger ud af de største byer – både for at få mere bolig og natur for pengene, men også for at få en hverdag med mere tid til hinanden og de nære fællesskaber.
”Det unikke, vi kan tilbyde her i området, er, at man både kan bo ude i natur og i et mindre nærmiljø, men samtidig har Danmarks femtestørste by, Esbjerg, med alle dens mange muligheder lige i nærheden. På den måde får man det bedste fra begge verdener,” forklarer bosætningskoordinatoren.
Lige præcis kombinationen af at komme tættere på naturen og have et trygt nærmiljø, men samtidig også have storbyens mange muligheder inden for rækkevidde var afgørende for Johannes og Søs Josefsen, der for et par år siden byttede bylivet ud med ø-liv på Fanø.
”Der er en helt særlig nærhed og hjælpsomhed herovre. Som barn har man en rigtig tryg opvækst, samtidig med at man hurtig bliver selvstændig, fordi man nemt selv kan cykle i skole og til fritidsaktiviteter. Det ville jeg gerne give min søn”, forklarer Søs Josefsen, mens hendes mand supplerer:
”Vi har aldrig været så sociale, som efter vi flyttede herover. Det er ligesom nemmere at komme ind på folk, fordi det er et relativt lille samfund. Vi blev f.eks. inviteret til fællesspisning på skolen, lige da vi var flyttet ind. Her er generelt utroligt meget liv. Alligevel skal man ikke gå mere end fem minutter, før man er omgivet af skov eller strand. Og savner vi storbyen, er der kun 12 minutters sejlads til Esbjerg,” fortæller Johannes.
Unikt sammenhold går i arv
Sammenholdet og nærværet i de stærke lokalsamfund kommer faktisk også børnefamilierne til gode på langt sigt. Undersøgelser viser nemlig, at de unge i Vestjylland uddannelsesmæssigt klarer sig bedre end jævnaldrende fra andre egne af landet, når man kigger på andelen, der får en ungdomsuddannelse. Det skyldes i høj grad, at børnene får nogle stærke værdier med hjemmefra.
” I Vestjylland er der givetvis generelt et stærkt sammenhold. Det har historiske rødder i de gamle bonde- og fiskersamfund. Jorden var dårligere på de her kanter, så man skulle holde sammen og knokle ekstra hårdt for at få det samme afkast som andre steder, mens det på havet kunne være et spørgsmål om liv og død, hvorfor man arbejdede grundigt og disciplineret. De værdier og normer er gået i arv fra generation til generation,” forklarer Martin D. Munk, sociolog og ekspert i uddannelse og social mobilitet, og tilknyttet foreningen til dannelse af Det Frie Universitet.
"Især i områder som dele af Vestjylland kan man finde en særlig social forpligtelse over for hinanden, hvor man deltager aktivt i samfundet, støtter fællesskabet og i høj grad er engageret i frivilligt arbejde i eks. idrætsforeninger"
Martin D. Munk
Sociolog og ekspert i uddannelse og social mobilitet
Han understreger, at der ikke er én entydig forklaring på, at de vestjyske unge klarer sig så godt, men at de bl.a. får et bedre afsæt end de fleste andre, fordi de ofte både kommer fra solide familier med lave arbejdsløsheds- og skilsmisserater og fra fællesskabsorienterede lokalsamfund.
”Lokalområdet spiller en rolle i, hvordan den sociale indkomstmobilitet er – både individuelt og kollektivt. Der kan være mange faktorer, som spiller ind. Mine undersøgelser af mobilitet peger på lokale arbejdsmarkedsforhold og familiemæssige forskelle. Især i områder som dele af Vestjylland kan man finde en særlig social forpligtelse over for hinanden, hvor man deltager aktivt i samfundet, støtter fællesskabet og i høj grad er engageret i frivilligt arbejde i eks. idrætsforeninger,” lyder det fra sociologen.