1. Inspirationsartikler

Lokale smagsoplevelser

Kultur og fritid

Sydvestjyske smagsoplevelser

Redaktør:

Birgit Bech Jensen

Kommunikationschef

Kontakt Birgit

Gå på jagt efter sydvestjyske specialiteter hos nogle af områdets mange lokale producenter.

Esbjerg, Fanø og Ribe gemmer på en lang række skønne smagsoplevelser. Nedenfor ses et udpluk. Vil du finde flere sydvestjyske smagsoplevelser, så klik her: http://www.sydvestjyskesmagsoplevelser.dk/da/forside/

I Esbjerg og Fanø Kommuner er der også en række fødevarefestivaler. Følg med på Sydvestjyske smagsoplevelsers hjemmeside og facebook.

  • Ost og charcuteri

    Med udsigt til Ho Bugt laver Enghavegård både karakterfulde oste og velsmagende charcuteri. Frilandsgrisene fodres nemlig med mejeriets proteinrige valle, der sikrer godt kød til røgvarerne, skinkerne og spegepølserne, som gården lagrer i jordkamre for at få den allerbedste smag

    Enghavegård
  • Økologisk lam

    Det økologiske familielandbrug og -slagteri Varde Ådal Lam sælger både lamme-, grise- og kaninkød samt friske grøntsager. Lammene, som gården især er kendt for, græsser om sommeren på strandengene ved Varde Å, og det salte havvand, som ofte oversvømmer græsset på engene, sikrer lammekødet en helt særlig smag.

    Varde Ådal Lam
  • Familiedrevet vingård

    På den familiedrevne Vester Vedsted Vingård kan man udover lokalt fremstillet vin også købe hjemmebrygget øl, hjemmelavede marmelader og håndlavede natursæber. Og i den økologiske cafe tilbereder en fransk michelin-kok mad af gårdens egne råvarer.

    Vester Vedsted Vingård
  • Prisvindende bageri

    Pompei i Ribe er især kendt for sit sprøde og saftige surdejsbrød bagt med kvalitets-mel i en brandvarm stenovn. Ejeren af bageriet, Mikkel Hansen, har en fast plads på det danske bagerlandshold og har vundet flere priser for sit brød.

    Pompei
  • Frisk fisk og gamle traditioner

    I Havnens Fiskehus på Esbjerg Havn kan man bl.a. købe frisk fisk, røget eller håndskåret laks og den lokale specialitet, bakskuld, der består af saltet, koldrøget ising.

    Havnens Fiskehus
  • Kunstneriske fyldte chokolader

    I et tidligere jernstøberi i Ribe laver Timothy Ibbitson, manden bag Temper Chokolade, fyldte chokolader med lokale ingredienser som fx honning fra Jedsted, smør fra Jernved, salt fra Vadehavet og frugt fra sin private kolonihave.

    Temper Chokolade
  • Gammeldags mejeri

    På det lille privatejede Jernved Mejeri øst for Esbjerg bliver mælk fra lokale køer til oste, smør og ægte kærnemælk – det hele lavet efter gammeldags metoder, der sikrer smag og kvalitet gennem hele processen.

    Jernved Mejeri
  • Kvalitets ø-øl med humor og stor smag

    På Fanø Bryghus har man siden 2009 brygget øl med fundament i Vadehavet. Øllene er opkaldt efter lokalområdet og hedder blandt andet Fanø Rav, Lynghvede, Stormflod og Havgus. Fanø Bryghus laver også øl med et humoristisk tvist, såsom Mango Mussolini og Full Danish Breakfast, Øllene bliver solgt i store dele af landet og sågar i udlandet. Bryghuset har i 2019 åbnet dørene op til en version 2.0. Her kan man komme til ølsmagning, rundvisning og musik.

    Fanø Bryghus
  • Pluk friske østers direkte fra Vadehavet

    I før dig et par vaders eller gummestøvler og gå ud i Vadehavet. Her kan du finde både østers, blåmuslinger og hjertemuslinger. Der tilbydes også østersafari både ved Ribe og på Fanø

    Vadehavscenteret
  • Frokostretter med lokale råvarer

    Hos Familien Rudbeck i Nordby på Fanø kan du få dine smagssanser tilfredsstillet. Rudbecks er en hyggelig brunch- og frokostrestaurant med sans for kvalitet og hygge. Her er du i gode hænder når du spiser din Sønderho buger eller Vadehavs-tallerken.

    Rudbecks