1. Inspirationsartikler

HR-chefernes bedste råd

Job

Få HR-chefernes bedste råd til studerende og nyuddannede, der tager deres første skridt ind på arbejdsmarkedet.

Redaktør:

Karsten Rieder

Direktør

Kontakt Karsten

Hvordan gør man sit CV relevant, hvad definerer en god ansøgning, og hvordan scorer man drømmejobbet? Vi har spurgt tre HR-chefer om deres bedste råd til studerende og nyuddannede, der tager deres første skridt ind på arbejdsmarkedet.

Tænk på dit CV

– Fokuser på at gøre dit CV interessant for dén branche, du ønsker at arbejde i. Når vi kalder kandidater til samtale, kigger vi meget på, om de har haft relevante studiejobs og/eller skrevet større opgaver, der har relevans – både i forhold til den overordnede branche og den specifikke stilling, siger Niels-Aage Ladekjær-Mikkelsen, der er HR-chef hos Bosch i Esbjerg.

Fokuser på at gøre dit CV interessant for dén branche, du ønsker at arbejde i

Niels-Aage Ladekjær-Mikkelsen

HR-chef hos Holger Christiansen A/S - A Bosch Group Company

Holger Christiansen - A Bosch Group Company - fra Esbjerg er fast udstiller til Karrieremesse Esbjerg, hvor de kommer i dialog potentielle medarbejdere.

Sæt dig ind i virksomheden

– Sæt dig godt ind i virksomheden og undersøg virksomhedens forskellige jobmuligheder. Vi får en del ansøgninger, som ikke er stilet mod et specifikt job. Men det virker langt mere professionelt og engageret, hvis kandidaten i ansøgningen viser, at han/hun har sat sig ind, hvad der er af muligheder i virksomheden, og hvad der matcher hans/hendes uddannelse og kompetencer, fortæller Iben Roos Jensen, HR Manager hos Schlumberger.

“Det virker langt mere professionelt og engageret, hvis kandidaten i ansøgningen viser, at han/hun har sat sig ind, hvad der er af muligheder i virksomheden. ”

Iben Roos Jensen

HR Manager hos Schlumberger

Tænk langsigtet

– Som nyuddannet kan det være svært at få drømmestillingen med det samme. Derfor bør man tænke langsigtet: Se det første job som et trin på en karrierestige og en del af et længere forløb. Måske skal man starte på et niveau, som man måske ikke lige drømmer om – men det kan være første skridt på vejen mod drømmejobbet, forklarer Mikkel Stephansen, HR-chef hos det tidligere Maersk Oil i Esbjerg (nu TOTAL).

Ledige stillinger i Esbjerg

Er du på udkig efter spændende karrieremuligheder? På vores jobliste kan du finde et overblik over alle ledige stillinger i Esbjerg og omegn.

Se joblisten