I det nybyggede, sandfarvede murstensparcelhus 25 minutters cykeltur nord for Esbjerg tager Maja Steendorph, 30, imod mig i døren. Inde i den højloftede stue sidder 26-årige Nema Rahin på skumgummi-legegulvet med parrets 11 måneder gamle søn, Nohr. I 2015 var de begge studerende i henholdsvis Odense og Aarhus og kendte endnu ikke hinanden. I dag har de villa, vielsesringe og fuldtidsjobs – og er blevet forældre.
– Da jeg skulle i gang med min KBU – Klinisk Basisuddannelse – trak jeg et ”middelgodt” nummer. Så jeg valgte Sydvestjysk Sygehus, fordi jeg havde hørt rigtig godt om deres uddannelsesmiljø for nyuddannede. Samtidig havde jeg brug for at komme ud til noget hav – det havde jeg savnet, fortæller Maja, der er opvokset på Langeland, men har studeret medicin i Odense.
Derfor rykkede hun i sommeren 2015 mod Esbjerg. I september samme år satte hun sin Tinder-rækkevidde på maks og fandt helt tilfældigt Nema, der på daværende tidspunkt boede i Aarhus, på den populære dating-app:
– Jeg var lige kommet hjem fra tre måneders rejse i Asien efter at have afsluttet min uddannelse og var på daværende tidspunkt jobsøgende. Og kun fire måneder og adskillige togture senere valgte jeg at flytte ned til Maja i Esbjerg, beretter Nema, der er uddannet diplomingeniør i sundhedsteknologi.
Hjælp fra tilflytterservice
Med hjælp fra Esbjerg Kommunes tilflytterservice fik Nema allerede inden flytningen et vikariat som projektleder hos Esbjerg Sundhedscenter. Da vikariatet udløb, valgte han at deltage på Karrieremesse Esbjerg, hvor han faldt i snak med en medarbejder fra Vestfrost Solutions. Her er han i dag ansat som innovationsmanager i deres biomedical segment, der laver køle- og fryseskabe til sundhedssektoren.
– Når jeg sammenligner med mine venner, har jeg en fornemmelse af, at jeg har mere ansvar i dette job, end jeg ville have fået i en tilsvarende stilling i fx Aarhus eller København, vurderer Nema.
Nogenlunde samtidig med Nemas jobstart begyndte Maja sin anden introduktionsstilling i arbejdsmedicin. Og inden hun gik på barsel med Nohr i september 2017, nåede parret på kun én uge at blive gift på stranden i Blåvand med den nærmeste familie som vidner og at købe det hus, som de flyttede ind i maj 2018 – et halvt års tid efter, Nohr kom til verden – og hvor de har inviteret EnergiMetropol på kaffe, knækbrød og dadler.
Jeg valgte Sydvestjysk Sygehus, fordi jeg havde hørt rigtig godt om deres uddannelsesmiljø for nyuddannede
Maja Steendorph
Tilflytter til Esbjerg i 2015.
Frihed under ansvar
I dag er Maja tilbage i kitlen på Sydvestjysk Sygehus, der har omkring 33.000 indlæggelser samt 390.000 ambulante besøg hvert år – og er blandt Esbjergs største arbejdspladser.
– Her er en rigtig god bemanding, og det er et meget trygt sted at være: Der er altid en speciallæge, man kan ringe til for at få hjælp. Hvis jeg sammenligner med, hvad mine medstuderende, der har været andre steder, fortæller, så er der på Sydvestjysk Sygehus mere tid og overskud til, at jeg kan tilegne mig de kompetencer, jeg har interesse for. Jeg skal ikke bare udfylde journaler i otte timer. Samtidig har jeg enormt meget frihed under ansvar. Det er virkelig en dejlig arbejdsplads, siger hun.
Selvom hverken Maja eller Nema havde noget kendskab til Esbjerg, inden de flyttede, er de i dag blevet rigtig glade for byen og området.
Slet ikke provinsagtigt
Selvom hverken Maja eller Nema havde noget kendskab til Esbjerg, inden de flyttede, er de i dag blevet rigtig glade for byen og området. Det understreges bl.a. af søkortet over Fanø, der hænger over parrets sofa.
– Jeg må indrømme, at jeg tænkte, Esbjerg var lidt langt væk fra alting. Og jeg troede også, byen var mindre, end den faktisk er. Her er jo slet ikke provinsagtigt. Til gengæld er der utrolig mange sportsaktiviteter. Vi har både været til crossfit og spillet squash sammen – og jeg går til boksetræning 1-2 gange om ugen, forklarer Maja, mens Nema supplerer:
– Jeg klatrede rigtig meget i Aarhus, men det stoppede jeg med, da jeg flyttede hertil. Sidenhen fandt jeg dog faktisk ud af, at der er et klatrecenter både i Esbjerg og Ribe – så der har jeg været et par gange nu. Vi har alt, hvad vi har brug for, her. Jeg kunne godt forestille mig, at vi skal bo her hele livet, konkluderer han.