Caféer og restauranter i Esbjerg kommune
De hyggelige cafeer omkring Torvet i Esbjerg er stemningsfyldte og et besøg værd! Om vinteren pryder skøjtebanen Torvet, mens der om sommeren er udendørs servering på det solbeskinnede torv.
En del restauranter er placeret i Esbjerg midtby omkring Skolegade og Torvet. Hvis der er stemning for en romantisk middag udenfor byen, er der også en lang række lækre restauranter på Fanø, hvor det jo kun tager 12 minutter at sejle over.
Tager du et smut til Nordens ældste by, Ribe, finder du også en masse hyggelige spisesteder, hvor du kan nyde maden i historiske rammer.
Lidt uden for kommunegrænsen, har du endda mulighed for at få en kulinarisk oplevelse på en 2-stjernet Michelin-restaurant, Henne Kirkeby Kro, der var den første danske restaurant i provinsen til at opnå 2 Michelinstjerner.
Tag på kulinarisk jordomrejse i Esbjerg
I 2018 fik Esbjerg et nyt, kulinarisk samlingssted, da det nye madmekka, Street Food Esbjerg, slog dørene op i byens tidligere biograf. De mange madboder serverer alt fra mexicansk, vietnamesisk og thai til indisk, tyrkisk og fransk – hovedsageligt skabt af lokale mad-entreprenører.
Insider-guide til Esbjerg
Hvor får man den mest saftige burger, hvor finder man den smukkeste udsigt, og hvor er det hyggeligst at tilbringe en fredag aften – eller en lørdag formiddag?
Vi har spurgt esbjergenserne om deres bedste tips til byen!
Der er masser af lave i Esbjerg i din fritid. Det kan du finde mere information om under Familie og Fritid.