I situationer hvor markedet pludseligt forandres fra den ene måned til den næste, bliver de fleste virksomheder voldsomt udfordret. COVID-19 er et højaktuelt eksempel, men de fleste virksomheder vil før eller siden opleve at stå i en situation, der skaber store udfordringer for den daglige drift – det kan være som følge af lovændringer, at virksomhedens største kunde skifter leverandør eller lignende.
Business Esbjerg har inviteret advokat Helge Busk fra Penta Advokater og direktør Gitte Kirkegaard fra Logitrans som indlægsholdere i dette gratis webinar om bestyrelsens rolle i krisetider – men også bagefter.
De vil blandt andet komme ind på:
- Bestyrelsens generelle rolle og ansvar
- Bestyrelsens opgaver i krisesituationer
- Bestyrelsens rolle ved en turn around
Tilmelding
Senest tilmelding onsdag den 13. maj kl. 9.00
Du modtager link til webinaret efter tilmelding, og på dagen for webinaret.
Dagens indlægsholdere er:
Helge Busk
Bestyrelsesformand, partner, advokat hos Penta Advokater.
Helge forhandler kontrakter og vilkår, indgår overdragelses- samt samarbejdsaftaler, rådgiver om konflikthåndtering, varetager myndighedskontakt og forestår strategiarbejde.
Gitte Kirkegaard
Direktør i firmaet Logitrans fra Ribe, dette års vinder af Business Esbjergs Erhvervspris 2019
Gitte er derudover bestyrelsesmedlem i flere små- og mellemstore virksomheder, heriblandt i Business Esbjerg. Hun deltager også i debatten omkring kvinder i bestyrelser.