1. Arrangementer

VIP netværksevent med Connie Hedegaard - Vi kender målet og retningen, men hvordan kommer vi derhen?

Man. 04. oktober 2021
kl. 18.00 - 20.30

Esbjerg Park
Stormgade 200, 6700 Esbjerg 

Vil du vide mere?:

Mai-Britt Iversen

Netværks- og eventansvarlig

Kontakt Mai-Britt

Pris

  1. Medlem af netværksgruppe i Business Esbjerg

    Gratis

  2. Medlem af Business Esbjerg

    500,00 DKK

Vi kender målet og retningen - men hvordan kommer vi derhen?

Både Danmark og EU har sat ambitiøse mål, men hvordan får vi taget de næste svære skridt?
Vi har inviteret Connie Hedegaard til et eksklusivt foredrag for at tale om klimadagsorden og grøn omstilling ud fra hendes årelange erfaring fra politik og som bestyrelsesformand for den grønne tænketank Concito.

Hvem skal gøre hvad?
Og magter vi overhovedet at håndtere så komplekse problemer.
Det er nogle af de spørgsmål, som Connie Hedegaard vil komme ind på, når hun deltager til vores VIP netværks arrangement på tværs af netværksgrupperne.

Program

  1. 18:00 Ankomst og registrering - Netværk, vin og let tapas
  2. 19:00 Velkomst ved Business Esbjerg
  3. 19:05 Foredrag - Vi kender målet og retningen - men hvordan kommer vi derhen?
  4. 20:15 Tak for i dag

Om Connie Hedegaard 
Bestyrelsesformand for Concito Danmarks Grønne Tænketank

Connie er uddannet cand. mag. i historie og litteraturvidenskab og blev første gang valgt ind i Folketinget i 1984 for Det Konservative Folkeparti. I 1990 forlod hun Folketinget for i stedet at arbejde som journalist, først på Berlingske Tidende og siden som chef for Radioavisen på DR samt vært på DR2’s Deadline. I 2004 blev hun udnævnt til miljøminister og i 2007 klima- og energiminister. Fra 2010-2014 var hun EU’s første klimakommissær.

Foto: kreditering: CONCITO/Stefan Frank thor Straten

Dette netværksevent er et tilbud til medlemmer af Business Esbjergs netværk og partnerskaber. Du er ligeledes velkommen som gæst som medlem af Business Esbjerg mod betaling.

Som medlem af Business Esbjergs netværk, har du 1 personlig plads pr. netværksdeltager.

På linket kan du finde en liste over Business Esbjergs netværksgrupper og se om der er en for dig. Der er flere på vej, så kontakt os gerne, hvis der ikke er en, der umiddelbart passer dig.

Kom med i et netværk

Man. 04. oktober 2021
kl. 18.00 - 20.30

Esbjerg Park
Stormgade 200, 6700 Esbjerg