Kender du følelsen af at være topforvirret og godt kunne mærke, at der er noget vigtigt derude, som du skal forholde dig til … men du kan ikke få greb om det? Og derfor laver du det, du kender – og plejer?
Den bro – mellem det gamle og det nye – skal du ha’ bygget. For der har aldrig i historien været kortere afstand mellem visionsevne og skaberkraft.
Træd ind i fremtiden med en af verdens førende fremtidsforskere, Anne Skare Nielsen fra Universal
Futurist, som med masser af humor og god energi viser dig, hvordan du helt lavpraktisk vækker din fremtidssans og bliver en af de visionære typer andre ser op til.
Det gamle spil handlede om mere: mere vækst, øget produktivitet, flere penge, mange medarbejdere og en længere leverpostej.
Fremtiden handler om bedre: om at lave noget der gør en forskel for flere mennesker, med det rigtige ressourcer.
Og det er her, vi skal ha’ givet den gas!
Man skal holde tungen lige i munden, og ha’ godt greb om bollerne, for fremtiden tvinger os til at arbejde sammen og blive bedre mennesker.
Dem der kommer til at klare sig godt er dem, der både har hjerne, hjerte og sjæl med sig.
Forholdsregler COVID-19
Arrangementet bliver afviklet med fysisk tilstedeværelse, derfor skal alle deltagere kunne forevise coronapas.
Program
- 14:45 Ankomst og registrering - Kaffe/te og kage
- 15:00 Velkomst ved Business Esbjerg
- 15:15 Foredrag - Anne Skare - Lær at forudse din egen fremtid - og vind på dine egne præmisser
- 16:30 Netværk og let tapas
- 17:30 Tak for i dag
Dette event er et eksklusivt tilbud til medlemmer af Business Esbjerg .
Som medlem af vores netværk og partnerskaber er din deltagelse allerede dækket af din netværksbetaling og du har 1 personlig plads pr. netværksdeltager.
På linket kan du finde en liste over Business Esbjergs netværksgrupper og se om der er en for dig. Der er flere på vej, så kontakt os gerne, hvis der ikke er en, der umiddelbart passer dig.
Kom med i et netværk
Anne Skare
Anne er en af Skandinaviens – ja faktisk verdens – førende fremtidsforskere. Med sine store interesse og viden indenfor radikal forandring og transformation af tankegang, er hun i høj kurs som foredragsholder og provokatør over hele verden.
Hun har været med i DRs populære radioprogram ’Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden’, og har været tv-vært på programmet ’NewScience’ på TV2 News.
Anne er uddannet biolog og kandidat i statskundskab, har været medlem af Etisk Råd og er medforfatter på en lang række bøger. Hun driver Universal Futurist sammen med Henrik Good Hovgaard, med det formål virkeligt at sparke til fremtidsdåsen – efter devisen “Smart has plans, stupid has stories”. Hun er tidligere stiftede partner i Future Navigator og startede sin karriere på Instituttet for fremtidsforskning.